top of page

OM RETREAT TIL SEJERØ FORSOMMER 2022

10.–12. juni 2022
Sejerø, Danmark

Jeg vil gerne invitere dig med på en rejse fuld af bevægelse, stilhed og skøn natur. 

Med hav, blæst og bølger. Med wellness og næring for krop og sjæl.

Jeg skaber et rum, hvori du kan være dig selv og nyde dage med ro, stille gåture på stranden og i bakkerne, og en masse skøn guidet bevægelse. 

Omgivelserne skaber et naturligt rum til at reflektere, kigge dybt og langt og mærke efter hvad der er rigtigt for dig.


Retreatet byder på en rejse ud og en rejse ind i dig selv. Lad dette weekendophold danne en ramme omkring dig, og vend hjem med jordforbindelse, nærvær og fornyet energi til det liv du vil skabe.

“Ankomsten til øen er altings begyndelse. Afrejsen bliver et brud.
Alt hvad der lå forud, alt hvad der følge efter, bliver anderledes.
Øen befrier os men lukker os samtidig inde. Øen får en umådelig friheds trang til at stige op i os. Den letter os for de slagger, der tynger os, gør os flyvske og rede til at smelte sammen med en fantastisk natur.”
Jacques Berg i To gange Ø”


HVOR SKAL VI HEN? 

På Sejerøs syd-østside, lige ned til stranden, ligger Øernes Højskole, der danner rammerne omkring vores retreat. Øernes Højskole er landets nok mindste men samtidig mest bæredygtige højskole, for nyligt renoveret efter bæredygtige principper.  


Som deltager bor du enten i et ene- eller deleværelse eller i dit eget hus/sommerhus på Sejerø. 

I skolestuen mødes vi til bevægelse og meditation; til måltider og hygge mødes vi i spisestuen og biblioteket. 


Vi bor lige midt i naturen og kan nyde lyden af fuglesang, vind og bølger, og duften af hav. Få minutters gang fra skolen er du på standen hvor vi mødes til silent walks og til yoga hvis vejret indbyder til det.


HVAD SKAL VI SPISE?

Vi får serveret lækker vegetariske måltider, eftermiddagskage samt frugt, te og kaffe ad libitum. Du skal blot medbringe din gode appetit.


HVORDAN KOMMER VI DEROP?

Du ankommer til Sejerø med færge fra Havnsø. Book din afgang fra Havnsø fredag den 10. juni kl. 12:50 eller kl.  15:50. Book hjemrejse fra Sejerø til Havnsø søndag den 12. juni kl. 15:05. 


Øernes Højskole ligger ca. 45 minutters gang / 6 min kørsel i bil fra færgen. Jeg hjælper gerne med at arrangere samkørsel fra Sjælland eller afhentning ved færgen for dem, der har brug for det. 


HVAD ER PÅ PROGRAMMET?

Retreatet byder på bevægelse og meditation i yogasalen, gåture i stilhed ved stranden og i bakkerne, havdyp på stranden, lækre måltider, varme brusebade, en masse alenetid, fælles måltider og hygge omkring bål. 

Du skal betragte dette som dit retreat og tænk på de planlagte aktiviteter som et tilbud. Du behøver ikke at deltage i alle aktiviteter og der bliver ikke stillet spørgsmål til dine prioriteringer.


PROGRAM

Fredag

14-17 Ankomst og indlogering. Kaffe/te og kage. 

17:15 Velkomst i biblioteket

17:30-18:30 Bevægelse med Bowspring yoga

18:30 Mad

20-21 Restorativ praksis og meditation


Lørdag

6:30-7 Silent Walk fra stranden

7:30-9 Bevægelse med Bowspring yoga

9 Mad

11-13 Vandretur med Walking Meditation

13 Mad

14-15 Havdyp og hygge med bål og pandekager

16-17:30 Bevægelse for bindevævet med mobilisering og selvmassage

18:30 Mad

19:30-20:30 Restorativ praksis og meditation

21:00-21:30 Silent Walk fra stranden


Søndag

7:00-7:30 Silent Walk fra stranden

8:00-9:30 Bevægelse med Bowspring yoga

9:30 Mad

11:30-13:00 Din jordforbindelse – selvforkælelse for fødderne, kroppen og sindet. Med grounding, fodbad, selvmassage og meditation.

13:00-13:30 Afslutningsceremoni

Det er muligt at brygge en kop te eller kaffe og tage lidt frugt og knækbrød med til hjemrejsen. 


HVEM KAN DELTAGE?

Den guidede bevægelse på retreatet kræver ingen forudsætninger eller tidligere erfaring med yoga, bowspring eller meditation. Alle kan være med og alle bydes velkommen.

Undervisningen på retreatet tager afsæt i Bowspring, der er en skånsom og effektiv træningsform, der forbedrer kropsholdningen, styrker led, muskler og bindevæv, og guider opmærksomheden ud af hovedet og ned i kroppen. Hele kroppen bliver aktiveret med fokus på at balancere og nære bindevævet, muskler og led, så vi kan bevæge os mere frit og få mere energi og nærvær i kroppen. 

Jeg har desuden stor interesse for fødderne og disse bliver særligt godt behandlet i min undervisning.


DIN INVESTERING

Kr. 3000

Investeringen inkluderer to overnatninger på delt værelse, tre dages undervisning og aktiviteter, fuld forplejning, lån af udstyr til undervisningen, samt en goodiebag med lækre gaver særligt udvalgt til dig, som deltager.


Ønsker du at bo på eneværelse kan du tilkøbe dette for kr. 250 pr. nat, dvs. kr. 500 for hele retreatet. Der er et begrænset antal eneværelser til rådighed.


BETALING

Når du tilmelder dig, betaler du et depositum på kr. 1000 for en plads på et deleværelse og kr. 1500 for bestilling af eneværelse. 

Du kan kun booke én plads af gangen, så hvis I er flere, der skal afsted sammen skal du booke for hver person. Skriv ved tilmelding, hvem du ønsker at sove sammen med, hvis I er flere, der skal afsted sammen.

Det resterende beløb betales i 2 rater af hver kr. 1000. Du modtager faktura for alle betalinger på din e-mail. Tilmelder du dig efter ratedatoerne betaler du blot det fulde beløb på én gang.

Transport til og fra retreatet er ikke inkluderet i prisen.

PAKKELISTE

  • Badekåbe

  • Badetøj

  • Badesko/bare tæer til havdyp

  • Sko til gåture i let terræn

  • Behageligt tøj til bevægelse

  • Hyggetøj/nattøj

  • Sweater

  • Varme sokker/sutsko

  • Varm frakke/heldragt

  • Regntøj

  • Toiletting

  • Ørepropper

  • Kurv/mulepose til natursouvenirs

  • Bog/strikketøj/din yndlingshygge-beskæftigelse.

BETINGELSER

Kan du af den ene eller den anden grund ikke deltage i retreatet kan du få din investering (minus depositum) tilbagebetalt indtil to måneder inden afgang. Afmelder du dig efter denne dato (10. april) er din tilmelding og betaling bindende. Du er dog velkommen til at finde en anden til at overtage din plads, hvis du giver mig besked inden afgang.

Retreatet gennemføres ved min. 6 deltagere og hvis jeg af den ene eller den anden grund må aflyse retreatet får du hele din investering tilbagebetalt.


OM DIN VÆRT OG UNDERVISER

Mit navn er Anna Bolette Lind-Valdan.

Min erfaring fra mit arbejde med yoga, naturlig bevægelse og gode wellnessrutiner er, at alle kan opnå resultater med den rette viden, indstilling og støtte.

Jeg har arbejdet med mennesker fra 3 år til 80+ og ser på daglig basis hvordan yoga, bevægelse og wellness skaber bedre vejrtrækning, styrke og balance, hvilket betyder mere frihed, energi og tilstedeværelse i kroppen samt færre smerter i livet for de mennesker, jeg arbejder med, uanset alder. Det er dybt meningsfuldt for mig.


I min undervisning giver jeg dig den viden og støtte du har brug for for at skabe de resultater du ønsker, og jeg kan lære dig hvordan du omsætter viden om din krop til handling, der giver dig mere frihed og energi i hverdagen.


Udgangspunktet i min undervisning er en ny yogastil kaldet Bowspring og jeg har samtidig et klart fokus på og gode praksisorienterede ideer til, hvordan du kan få mere naturlig bevægelse og wellness ind i dit liv så du får bedre resultater af din træning.Min tilgang er holistisk og i vores samarbejde tager jeg altid udgangspunkt i dine behov og forudsætninger.

Sejerø 10.-12. juni 2022: Welcome
bottom of page