
OM ANNA BOLETTE YOGA
Anna Bolette Lind-Valdan er uddannet yogalærer fra Prana Yoga Shala i 2016 og har i årene efter løbende taget kurser hos Ann-Charlotte Monrad samt Birgitte Gorm Hansen.
I maj 2019 deltog Anna Bolette i et kursus med grundlæggerne af Bowspring, John Friend og Desi Springer, og siden da har Anna Bolette uddannet sig indenfor Bowspring yoga, hvilket i dag præger hendes egen praksis og undervisning.
Fra september 2019 til i dag har Anna Bolette indgået i mentor-forløb med Christy Punnett. Anna Bolette har en stor interesse i biomekanik, bindevæv, naturlig bevægelse samt vejrtrækning og wellness og hun inkluderer ny viden om hvordan kroppen fungerer i dens omgivelser i al hendes undervisning.
Anna Bolette er født i 1983 og bosat i Holbæk, Danmark med sin mand, billedkunstner Daniel Brophy og sine tvillingedøtre Ada og Thora (2014).
Anna Bolette har en akademisk baggrund og er kandidat i statskundskab og ph.d. i offentlig forvaltning med fokus på uddannelsessociologi. Anna Bolette interesserer sig dybt for hvordan mennesker lærer og tager denne interesse med sig i sin undervisning.
Anna Bolette elsker billedkunst, musik og litteratur. I sin fritid øver hun sig på at spille guitalele og driver sammen med sin mand et lokalt kunstgalleri i Holbæk, American Dream Galleri.
OM TRÆNINGNEN
Min undervisning er inspireret af Bowspring, en ny og paradigmeændrende bevægelsesmodalitet, grundlagt af John Friend og Desi Springer og jeg har været i mentorforløb med Christy Punnett siden 2019.
Bowspring yoga er anderledes end andre kendte moderne yogaformer og anderledes end pilates.
Lær at træne på en måde, der heler kroppen indefra fordi alle dele af kroppen behandles som en del af et helhed. Vi arbejder med kroppen som en helhed ved at skabe ensartet spænding i muskler og bindevæv omkring knoglerne. Og ved at finde tilstedeværelse i kroppen med vejrtrækningen og en medfølelse for os selv og andre.
Træningen bygger på den nyeste viden om bindevævet og tensegritet i kroppen (et system med ensartet spænding og integritet). Derfor indtager vi en holdning, der er kurvet og dynamisk fremfor lineær og statisk.
Jeg kan guide dig til at placere kroppens tre runde former, BRYSTKASSEN, HOFTERNE & HOVEDET, i et sundt forhold til hinanden for styrke, bevægelighed og ensartet spænding i kroppen. Dette er en funktionel holdning, der kan bruges i alle livets situationer.
Med denne funktionelle kropsholdning lærer du at placere lårknoglerne dybt i hofteleddet og hofterne bag ved brystkassen så du kan bevæge dig mere frit og uden smerter.
Samtidig bliver du fjerlet og springparat når du lærer at skabe længde i kroppen mellem hofter, bryst og hoved.
Træningen blødgør og former kroppen på ny, så du kan genfinde din balance i kroppen, bevæge dig mere frit og flydende.
Din krop vil elske det!









