top of page

Har du eller dine børn skæve tænder? Vejrtrækning gennem munden?

Læs dette og se mit interview med James Nestor.


Da jeg for nylig interviewede James Nestor, spurgte jeg ham hvad det betyder, at mennesker har udviklet sig til at have en dårlig vejrtrækning og hvad vi kan gøre for at vende denne udvikling.


Det var dette emne, der oprindelig førte mig til James Nestors bog og som fik mig til at læse den flere gange. Jeg havde brug for at forstå og acceptere mit forkerte sammenbid og jeg skulle samtidig træffe en beslutning for mit helbred. Som nogle af jer måske har lagt mærke til har jeg fået bøjler på mine tænder og det er en del af en større behandling jeg er i gang med for min underudviklede kæbe.


Pyha... Men det viser sig, at jeg langt fra er den eneste med dette eller lignende problemer med tændernes stilling og sammenbid. Det er faktisk et problem moderne mennesker står overfor og som er intensiveret i de sidste flere generationer.


I et klip fra mit interview med James Nestor, som du kan se nedenfor, forklarer han, at:

😬 I løbet af én generation, vil op til 50 % af en befolkningsgruppe udvikle forkert sammenbid når de skifter til industriel føde.

😬 Når din mund er for lille til dit ansigt, har du også mindre luftveje. Vi har en tendens til at trække vejret gennem munden fordi vores smalle gane skubber opad i bihulerne og obstruerer næsen.

😬 Moderne mennesker er de eneste dyr, der har brug for at få trukket tænder ud fordi vores munde er for små til vores ansigter. Det er derfor vores tænder vokser skævt ind.


MEN

😁 Hvis vi udvider munden til den bredde den burde have haft vil tænderne have plads til at vokse korrekt ind.

😁 Hvis vi på så kort tid har ødelagt vores ansigter, så kan vi lige så hurtigt vende udviklingen igen - måske endda hurtigere fordi vi har andre teknologier i dag end for 200 år siden.

😁 Vejrtrækning er den hurtigste måde at bringe kroppen i balance.


Alt dette var faktisk en lettelse for mig at læse og høre og jeg håber, at denne information er nyttig for dig. Ræk endelig ud med spørgsmål eller kommentarer!


Her kan du se klippet fra mit interview med James Nestor på YouTube:

𝗝𝗮𝗺𝗲𝘀 𝗡𝗲𝘀𝘁𝗼𝗿 𝗼𝗻 𝗵𝘂𝗺𝗮𝗻𝘀' 𝘀𝗺𝗮𝗹𝗹 𝗺𝗼𝘂𝘁𝗵𝘀, 𝗯𝗿𝗲𝗮𝘁𝗵𝗶𝗻𝗴 𝗮𝗻𝗱 𝗶𝗺𝗽𝗿𝗼𝘃𝗶𝗻𝗴 𝗼𝘂𝗿𝘀𝗲𝗹𝘃𝗲𝘀


183 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Post: Blog2 Post
bottom of page