Mine børn havde i lang tid tigget os forældre om at få løbehjul. I starten var jeg lidt skeptisk overfor ideen. Jeg vil i virkeligheden langt hellere have, at mine børn bevæger sig til fods - og det er de også ret gode til.
Men hvis vi skulle langt tog vi ofte cyklen fordi vi jo også skulle hjem igen! Og ofte følte jeg, at jeg ikke fik nok bevægelse på cykel.
En dag sagde vi så endelig ja til løbehjul og det har jeg ikke fortrudt. Nu tager pigerne og jeg ud på 5 til 6-timers lange ture - de på løbehjul og jeg til fods. Pludselig kan vi alle få nok bevægelse på samme tid. Det er så fedt!
Og selvom det ikke er det samme som at gå, får pigerne faktisk en masse bevægelse på deres løbehjul, der gør dem stærkere til fods,bl.a.:
Hofte-ekstension, som er en vigtig del af en balanceret gangstil,
Styrket afsæt, som de også skal bruge til fods,
Balancetræning,
Hastighedstræning,
Plus en følelse af at kunne transportere sig ved egen kraft over længere afstand, som har smittet af på deres fornemmelse af afstand når vi alle er til fods.
Hvad tænker du om løbehjul?
Comentarios